Sct. Kjelds Gårds Kunstforening er for alle husets ansatte og har som primære formål at fremme interessen for kunst – bl.a. ved at afholde skiftende udstillinger i kantineområdet og bortauktionere indkøbte kunstværker til medlemmerne.
Der udstilles flere kunstnere om året, hvoraf hovedparten er billedkunstnere. Udstillingerne er et godt udstillingsvindue for mange kunstnere, og det er vores håb, at kunsten vil skabe glæde, interesse, undren, nysgerrighed – og også gerne diskussion.
Udstillingsaktiviteten finansieres gennem medlemskontingent. Medlemskontingentet går ubeskåret til indkøb af kunstværker, som på kunstforeningens årlige generalforsamling bliver bortauktioneret blandt medlemmerne. Husets institutioner giver også et bidrag til foreningens drift.